Traumebehandling

Traumer et vilkår i livet

I et enkelt kort glimt kan en overvældende hændelse kaste et normalt fungerende menneske ind i en kæde af psykisk og fysisk lidelse. Hvorfor nogle mennesker kommer sig fra en rystende oplevelse, mens andre falder dybere ned i traumets mørke, er et mysterium. Moderne psykiatri og psykologi har kun ringe viden om, hvorfor ét menneske tilsyneladende hjælpeløst bukker under for en traumatiserende oplevelse, mens ét andet forbliver upåvirket eller endog går styrket ud af den selvsamme hændelse.

 

Instinktbaseret Chokforløsning®

Er en metode til at behandle traumer via fokusering på kropslige fornemmelser, som sætter kroppens selvregulerende processer i gang. Metoden tager afsæt i et såvel biologisk og fysiologisk som psykologisk forståelse af den menneskelige psykes funktion.

PTSD (post-traumatisk stress disorder) er en belastningsreaktion, som kan komme efter en voldsom traumatiserende oplevelse. En situation, der har været ekstremt overvældende og af en sådan karakter, at personen oplevede, ikke at have nogen indflydelse på begivenhedernes udvikling, og måske var handlingslammet eller endda truet på livet. Symptomerne kan også opstå ved at se andre lide overlast.
Om man reelt har været i livsfare eller blot havde oplevelsen af det, er i denne sammenhæng uvigtigt. Derfor kan selv små begivenheder være traumatiserende, hvis bare de af personen OPLEVEDES som livstruende.

 

Hvordan traumer opstår

Traumer opstår som regel i forbindelse med:
• krigsoplevelser • naturkatastrofer • voldtægt & incest • hustruvold • overfald • røveri • brandulykker • trafikulykker • skyderier • vådeskud • livsfare • trusler på livet • fysiske og psykiske grusomheder • arbejdsulykker – langvarig og grov mobning på arbejdspladsen – forskellige opvækst vilkår i de tidlige udviklings år.
De psykiske reaktioner er direkte forbundet med det autonome nervesystem, som på grund af en overlastning slår fra, på samme måde som vi kender fra elektriske systemer som fx HFI-relæet.

Psykiske traumer opfører sig på samme måde som fysiske skader Det gælder på samme måde med psykiske traumer som ved fysiske skader, at der er større chancer for at virkningerne kan begrænses, hvis behandlingen sættes i gang hurtigt. Hvordan ville vi have det nu, hvis vi havde brækket benet som barn, og det tredive år efter ikke var sat rigtigt sammen?

Mange mennesker går stadig rundt og lider under gamle oplevelser, der på grund af uvidenhed ikke blev behandlet dengang for længe siden. De føler det stadigt som om de “er i krig” i sind og krop. I stedet for at lede efter løsninger, finde årsagerne til det og overveje hvad de kan gøre ved det, lukker de sig inde i et rum fuldt af raseri resten af livet – en pludselig opfarenhed, der dækker over rædsel og smerte. Det er ikke en menneskeværdig måde at leve på, hverken for kortere eller længere tid. Og det ER muligt at opnå et liv hinsides raseriet – men det kræver opmærksomhed, vedholdenhed, indsigt og bevidsthed.

Arbejdet med traumebehandling er baseret på Alexander Lowens og Wilhelm Reichs bioenergetik og på bl.a. Peter Levins og John Pierrakos’ teorier og metoder.

 

Naturen som læremester

Det er igennem studiet af naturen, at vi kan begynde at forstå den vigtige rolle, biologi og instinkter spiller i forhold til traumer og deres heling. Observationer i dyreverdenen viser, at dyr i naturen ikke eller yderst sjældent bliver traumatiserede, selvom de dagligt udsættes for voldsomme hændelser – f.eks. musen, som jages af katten, eller haren, der jages af ræven. Når forfølgeren har nået byttedyret og hverken kamp eller flugt er mulig, falder dyret pludseligt om, fuldstændigt stivnet i en dødlignende tilstand. Dyrene får en immobilitetsreaktion, hvor nervesystemet samtidig er højaktiveret. Hvis forfølgeren et øjeblik er uopmærksom, kommer byttedyret ud af sin lammelsestilstand og begynder i nogle tilfælde at forsvare sig eller flygte. På samme måde ser man ofte at et dyr, der overlever en sådan ingen-vej-ud-rædsel, kommer ud af lammelsen ved i bogstavelig forstand at ryste den af sig, hvorefter det løber planløst af sted eller truer og kæmper med en ikke-tilstedeværende modstander. Den naturlige måde for dyret at komme ud af chokket og den stivnede tilstand, er altså at afreagere den adfærd, som var holdt tilbage. Bliver denne afreaktion stoppet (som det sker hos mennesker), har vi den permanente tilstand, som kaldes et traume.

I alle dyr er der en iboende instinktiv evne til at opløse traumer. Denne evne findes også i mennesker, hvis ikke den blokeres af angst; både personen selv og omgivelserne er bange for de stærke følelser, der er forbundet med at genopleve den intense følelse af rædsel og hjælpeløshed.

Dette er traumets dynamik: hvis den naturlige /instinktive impuls til at gøre noget for at komme ud af situationen ikke bliver levet ud, men forbliver fastfrossen, bliver kamp/flugt-tilstanden i reptil-hjernen en permanent tilstand. Samtidig fortrænges den bevidste erindring til et ubevidst niveau. Mareridt, tanker der kredser om fortiden, og pludselige mindelser fra krigshandlingerne eller voldtægten (eller hvad der nu er traumets årsag) er nervessystemets naturlige utrættelig gentagne forsøg at få den traumatiske situation op til overfladen for at færdiggøre impulserne til kamp eller flugt.

 

Traumeterapi: Fra blokering til genaktivering af den naturlige livsstrøm

Vores livsenergi kan sammenlignes med strømmen i en flod. Fra fødslen af strømmer floden ubesværet. Når der indtræffer en traumatisk situation, bliver flodens strøm brudt, og der opstår en traumespiral, – en blokering af livsenergien og livsstrømmen. Nærmer vi os denne blokering eller hvirvel oplever vi depression, kraftig angst, ubehag og en oplevelse af intens hjælpeløshed og meningsløshed. For at undgå at komme i kontakt med traumet må vi indskrænke vores rådighedssrum. Det generelle handlemønster som ses, er at mennesker nedsætter deres aktivitetsniveau og bevæger sig inden for snævrere og snævrere livsrammer.

I behandlingen hjælper terapeuten klienten i at finde positive ressourcer i positive oplevelser, dans, bevægelse, støttende berøring, åndedræt, positive oplevelser i fortiden, visualisering etc. Formålet er at danne en positiv hvirvelstrøm ind i livsstrømmen. Først når den positive hvirvelstrøm er forankret i kroppen via sanseoplevelser og kropsfornemmelser, begynder man at nærme sig traumespiralen. I starten benytter man sig af den positive hvirvelstrøm – og derfra vil processen gå i gang af sig selv, blot man følger kropssansningerne.

Den kraftigt ophobende livsenergi (baseret på overlevelse)- frigøres lag for lag. Det ses som rystelser i dele af kroppen. I denne selvhelende proces bliver den energi, som før var bundet i traumereaktionerne, frigivet og forøger det livsrum, mennesket har til rådighed.

Den kognitive hukommelse er sat ud af kraft, når man udsættes for traumer. Forskning har vist, at traumer aktiverer Amygdala, hjernens alarmsystem, som sender impulserne videre til Hjernestammen, også kaldet Reptilhjernen. Det er den del af hjernen, der har med instinkterne og den sensoriske hukommelse at gøre.

Når vi arbejder med traumer, aktiverer vi reptilhjernen og begiver os via sanserne hen til det sted i kroppen, hvor erindringen om begivenheden ligger lejret holografisk som en enhed af kropssansninger, synsindtryk, følelser m.m.

 

Kropsarbejde

Når kropsarbejdet begynder, beskriver klienten de kropslige sansninger, der registreres i den nuværende situation, når der enten er tale om ressourcer eller dele af den traumatiske begivenhed. Ved at lade kroppen tale sansesprog, tales til vores instinktive rødder. Vi taler til reptilhjernen og glide derved ned fra KONCEPTER på et mentalt niveau til OPLEVELSER på reptilhjernens niveau. Nå vi er kommet derned, bevæger vi os frem og tilbage mellem traumefyldte og ressourcefyldte erindringsområder. Ved at følge den sansemæssige oplevelse, forløses immobilitetstilstanden, blokeringer og dissociationer (det, at man bliver fraværende, når emnet nærmer sig noget farligt indeni) af sig selv.

Det, som forhindrer os i den forløsende færdiggørelse af den traumatiske proces, er angst. Angsten holder os fast i den frosne tilstand. I immobiliteten er nervesystemet høj aktiveret, men angsten for den intense hjælpeløshed forhindrer os i forløsningen. Det er vigtigt at kunne mærke immobiliteten, for derved at sætte den opløsende proces i gang. En forudsætning for at arbejde med traumer efter den kropsterapeutiske metode er, at man kan finde positive ressourcer hos klienten, for det støtter opbygningen af den indre hvirvelstrøm. Den er meget vigtig for behandleren at få fat i som et middel til at neutralisere angsten.